STANDARD

FCI 

Standard 

Nr 117

07.08.1998

(ORG 07.08.1998)

LANGHÅRET HØNSEHUND

(LANGHAARIGER DEUTSCHER VORSTEHHUND)

Oprindelsesland: Tyskland

Anvendelse:  Alsidig Jagtbrugshund

Klassifikation: FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde)

                            Sektion 1,2 (Kontinentale, stående jagthunde af spaniel - typen).

                            Med brugsprøve.

Historie: Hos den langhårede Hønsehund er blodet fra fugle- og høgehunde, vandhunde og støvere forenet, og dermed er anlæggene for stor alsidighed til stede. Den er blevet renavlet siden 1879, da de væsentligste racetræk blev fastlagt. I året 1897 opstillede Freiherr von Schorlemer den første racebeskrivelse for "Den tyske Langhår" og lagde dermed grundstenen for vore dages raceavl.

Helhedsindtryk: Kraftig, muskuløs, dybtstillet, med flydende linier. Hos mindre hunde må der kræves megen knoglesub-stans. Alt for sværtbyggede og dermed klodsede hunde er uønskede.

Proportioner: Næseparti og skalle er lige lange. Hunden må ikke være overbygget bagtil. Skulderen ligge noget højere end krydset.

Temperament: Ligevægtig, rolig, behersket temperament, godmodig og let at føre.

Hoved: Der skal lægges særlig vægt på det smukke Langhårs - hoved.  Ædelt i udseende, langstrakt.

Skalle: Let hvælvet.

Stop: Blødt stigende, ikke brat og stejlt.

Næse: Brun. Lette skimmel - aftegninger er tilladt.

Næseryg: Let hvælvet, ikke for smal.

Læber:  Ikke for stærkt hængende.

Kæber, bid: Kæberne må ikke være for fintbyggede. Fuldstændigt og veludviklet tandsæt med 42 tænder.

De øverste fortænder skal i saksebid lukke ned foran de underste.

Tandformel:

    3 1 4 2

    ______     x 2 = 42

    3 1 4 3

Kinder: Uden for kraftige kindben.

Øjne: Farve: Brune, så mørke som muligt. Øjenrandene slutter tæt til øjeæblet uden synlig rød blinkhinde. Hverken for dybtliggende eller udstående.

Ører: Ikke for lavt ansatte, let fremaddrejede.

Hals:  Kraftig og ædel. Den er uden løs halshud og forsætter - gradvis kraftigere - i en smuk kurve over i brystet. Den må ikke være for kort.

Krop:

Ryg: Lige og fast, ikke for lang.

Lænd: Særdeles muskuløs

Kryds: Langt, moderat faldende.

Bryst: Godt forbryst. Brystkassen er bred og dyb og når mindst til albuerne.

Hale: Ikke for stejlt løftet. Den bæres udstrakt, med den yderste trediedel let opadbuet.

Lemmer: Generelt:  I stand skal overarm, underarm og pote set forfra ligge i en næsten lodret linie.

Skuldre: Godt tilliggende. Set fra siden i stand skal skulderblad og overarm så vidt muligt danne en ret vinkel.

Albuer: Med god tilslutning.

Håndrod: Let vinklet.

Mellemhånd: Ikke helt lodret stillet.

Bagpart: Generelt:  Set bagfra skal hofteben (bækkenknogler), overlår, underlår og mellemfod danne en lodret linie.

Haseled: Der lægges særlig vægt på en god vinkling.

Mellemfod: Vildtkløer skal fjernes straks efter fødslen.

NB ! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark.

Poter: Med robuste og kraftige trædepuder.

Bevægelse: Jordvindende bevægelse med godt fraskub fra bagparten.

Hud: Slutter tæt til kroppen, uden rynker eller folder.

Pels: 

Hårlag:

Der lægges den største vægt på et korrekt hårlag: Hverken overdrevent fyldigt eller alt for kort.

På ryggen og kroppens sider er hårene 3,5 cm lange og ligger godt til. På halsens underside , på bryst og bug må de være længere.

*    Bugen: Godt behåret
*    Ører: Bølget hårlag, der når ud over ørelappens rand.
*    Hale: Med god fane, behåret helt til halespidsen.
*    Forben, bagsiden:  Med frynser/fjer.
*    Bagben, bagsiden:  Med bukser.
*    Neden for haseleddet: Hårlaget betydeligt kortere. For kraftige frynser er uønsket. 
     Mellem tæerne et tæt og kort hårlag.
*    Hovedet: Hårlaget væsentligt kortere, men dog længere end hos Tysk Korthår.
     En "hårtop" på issen er uønsket.
*    Kroppen: Hårlaget er glat og fast, lige eller let bølget, fast tilliggende.
      Tykt hårlag med god underuld.

Farve:

*    Ensfarvet brun.
*    Brun med hvide eller skimmel - aftegninger (især på bryst og poter)
*    Mørkskimmel ( med større eller mindre mørkebrune partier. Brunt hoved, evt. med blis       eller stjerne). 
*    Lys - skimmel ( med større eller mindre lysebrune partier. Brunt hoved, evt. med blis eller      stjerne).  
*    Forel - skimmel ( mange små brune pletter på hvid bund. Hovedet brunt, evt. med blis eller      stjerne).  
*    Brun/hvid, enten rent brun - hvid eller med ganske små pletter
     (store, brune partier, med sadel eller "mantel", hovedet brunt, evt. med blis eller stjerne).
*    I enkelte tilfælde optræder gule aftegninger som en urgammel arv fra Bracken.

Størrelse:

Skulderhøjde:    Idealmål for hanner 63 - 66 cm, (mindst 60 cm, højst 70 cm ).

                              Idealmål for tæver 60 - 63 cm (mindst 58 cm, høst 66 cm).

                               Vægt:    Vægten ligger omkring 30 kg.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
*    Øjne:    Lyse høgeøjne, skråtstillede øjne.
*    Ører:    Åbne behæng (luftig ørebæring). Manglende behåring ved ørespidsen.
*    Ryg:     Hængeryg, karperyg.
*    Bryst:   Tøndeformet eller for smalt.
*    Hale:     Posthorn - hale eller halekrog.
*    Forben: Vinklen skulderblad/overarm for åben (stejl). Mellemhånd for stejl.
*    Bagben: Kohaser eller hjulben
*    Poter:      Spredte poter, katte - og harepoter.
*    Hårlag:    Lange "skæghår", buskede øjenbryn. kruset pels.

Diskvalificerende fejl:

*    Helhedsindtryk: Mangelfuld knoglesubstans og utilstrækkelig muskulatur.
*    Hoved: Hovedform afvigende, utypisk.
*    Øjne: Ektropion (udadrullede øjenlåg), entropion (indadrullede øjenlåg); også indgreb foretaget for at rette fejl ved øjenlågene.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

Standarden er udgivet af FCI 7 AUGUST 1998

Oversættelsen godkendt af DKK´s Standard Komité OKTOBER 1998

***    NB ! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MAJ 1989  ***

[forsiden]