STANDARD
FCI
Standard
Nr 117
07.08.1998
(ORG 07.08.1998)
LANGHÅRET HØNSEHUND
(LANGHAARIGER DEUTSCHER VORSTEHHUND)
Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse: Alsidig Jagtbrugshund
Klassifikation: FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde)
Sektion 1,2 (Kontinentale, stående jagthunde af spaniel - typen).
Med brugsprøve.
Historie: Hos den langhårede Hønsehund er blodet fra fugle- og høgehunde, vandhunde og støvere forenet, og dermed er anlæggene for stor alsidighed til stede. Den er blevet renavlet siden 1879, da de væsentligste racetræk blev fastlagt. I året 1897 opstillede Freiherr von Schorlemer den første racebeskrivelse for "Den tyske Langhår" og lagde dermed grundstenen for vore dages raceavl.
Helhedsindtryk: Kraftig, muskuløs, dybtstillet, med flydende linier. Hos mindre hunde må der kræves megen knoglesub-stans. Alt for sværtbyggede og dermed klodsede hunde er uønskede.
Proportioner: Næseparti og skalle er lige lange. Hunden må ikke være overbygget bagtil. Skulderen ligge noget højere end krydset.
Temperament: Ligevægtig, rolig, behersket temperament, godmodig og let at føre.
Hoved: Der skal lægges særlig vægt på det smukke Langhårs - hoved. Ædelt i udseende, langstrakt.
Skalle: Let hvælvet.
Stop: Blødt stigende, ikke brat og stejlt.
Næse: Brun. Lette skimmel - aftegninger er tilladt.
Næseryg: Let hvælvet, ikke for smal.
Læber: Ikke for stærkt hængende.
Kæber, bid: Kæberne må ikke være for fintbyggede. Fuldstændigt og veludviklet tandsæt med 42 tænder.
De øverste fortænder skal i saksebid lukke ned foran de underste.
Tandformel:
3 1 4 2
______ x 2 = 42
3 1 4 3
Kinder: Uden for kraftige kindben.
Øjne: Farve: Brune, så mørke som muligt. Øjenrandene slutter tæt til øjeæblet uden synlig rød blinkhinde. Hverken for dybtliggende eller udstående.
Ører: Ikke for lavt ansatte, let fremaddrejede.
Hals: Kraftig og ædel. Den er uden løs halshud og forsætter - gradvis kraftigere - i en smuk kurve over i brystet. Den må ikke være for kort.
Krop:
Ryg: Lige og fast, ikke for lang.
Lænd: Særdeles muskuløs
Kryds: Langt, moderat faldende.
Bryst: Godt forbryst. Brystkassen er bred og dyb og når mindst til albuerne.
Hale: Ikke for stejlt løftet. Den bæres udstrakt, med den yderste trediedel let opadbuet.
Lemmer: Generelt: I stand skal overarm, underarm og pote set forfra ligge i en næsten lodret linie.
Skuldre: Godt tilliggende. Set fra siden i stand skal skulderblad og overarm så vidt muligt danne en ret vinkel.
Albuer: Med god tilslutning.
Håndrod: Let vinklet.
Mellemhånd: Ikke helt lodret stillet.
Bagpart: Generelt: Set bagfra skal hofteben (bækkenknogler), overlår, underlår og mellemfod danne en lodret linie.
Haseled: Der lægges særlig vægt på en god vinkling.
Mellemfod: Vildtkløer skal fjernes straks efter fødslen.
NB ! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark.
Poter: Med robuste og kraftige trædepuder.
Bevægelse: Jordvindende bevægelse med godt fraskub fra bagparten.
Hud: Slutter tæt til kroppen, uden rynker eller folder.
Pels:
Hårlag:
Der lægges den største vægt på et korrekt hårlag: Hverken overdrevent fyldigt eller alt for kort.
På ryggen og kroppens sider er hårene 3,5 cm lange og ligger godt til. På halsens underside , på bryst og bug må de være længere.
* Bugen: Godt behåret
* Ører: Bølget hårlag, der når ud over ørelappens rand.
* Hale: Med god fane, behåret helt til halespidsen.
* Forben, bagsiden: Med frynser/fjer.
* Bagben, bagsiden: Med bukser.
* Neden for haseleddet: Hårlaget betydeligt kortere. For kraftige frynser er
uønsket.
Mellem tæerne et tæt
og kort hårlag.
* Hovedet: Hårlaget væsentligt kortere, men dog længere end hos Tysk Korthår.
En "hårtop" på issen
er uønsket.
* Kroppen: Hårlaget er glat og fast, lige eller let bølget, fast tilliggende.
Tykt hårlag med god
underuld.
Farve:
*
Ensfarvet brun.
* Brun med hvide eller skimmel - aftegninger (især på bryst og poter)
* Mørkskimmel ( med større eller mindre mørkebrune partier. Brunt
hoved, evt. med blis eller
stjerne).
* Lys - skimmel
( med større eller mindre lysebrune partier. Brunt hoved, evt. med blis eller
stjerne).
* Forel - skimmel
( mange små brune pletter på hvid bund. Hovedet brunt, evt. med blis eller
stjerne).
* Brun/hvid,
enten rent brun - hvid eller med ganske små pletter
(store, brune partier, med sadel eller "mantel", hovedet brunt, evt. med
blis eller stjerne).
* I enkelte tilfælde
optræder gule aftegninger som en urgammel arv fra Bracken.
Størrelse:
Skulderhøjde: Idealmål for hanner 63 - 66 cm, (mindst 60 cm, højst 70 cm ).
Idealmål for tæver 60 - 63 cm (mindst 58 cm, høst 66 cm).
Vægt: Vægten ligger omkring 30 kg.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de
foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal
stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
* Øjne: Lyse høgeøjne, skråtstillede øjne.
* Ører: Åbne behæng (luftig ørebæring). Manglende behåring ved ørespidsen.
* Ryg: Hængeryg, karperyg.
* Bryst: Tøndeformet eller for smalt.
* Hale: Posthorn - hale eller halekrog.
* Forben: Vinklen skulderblad/overarm for åben (stejl). Mellemhånd for stejl.
* Bagben: Kohaser eller hjulben
* Poter: Spredte poter, katte - og harepoter.
* Hårlag: Lange "skæghår", buskede øjenbryn. kruset pels.
Diskvalificerende fejl:
* Helhedsindtryk:
Mangelfuld knoglesubstans og utilstrækkelig muskulatur.
* Hoved: Hovedform afvigende, utypisk.
* Øjne: Ektropion (udadrullede øjenlåg), entropion (indadrullede øjenlåg);
også indgreb foretaget for at rette fejl ved øjenlågene.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-
Standarden er udgivet af FCI 7 AUGUST 1998
Oversættelsen godkendt af DKK´s Standard Komité OKTOBER 1998
*** NB ! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MAJ 1989 ***
[forsiden]